Teater

Gæstespil: Helliot af Danza Mobile

En del af CPH STAGE 2019

Foto: Sofia Leiva

Through the history of humanity

HELLIOT er en solo-danseforestilling, der diskuterer det unikke og særlige i individet. Menneskets historie består af tusindvis af mikro-fortællinger: Enkeltvis ubetydelige, men alle uundværlige. HELLIOT tager publikum med på en scenisk rejse fra det særlige til det universelle, fra det sociale til det intime – through the History of Humanity.

Helliot Baelza modtog prisen for Bedste Performer (Escenarios de Sevilla 2018) for sin præstation i forestillingen.

Danza Mobile er et internationalt anerkendt dansekompagni fra Sevilla, Spanien. Siden 2001 har de produceret forestillinger, der har spillet mere end 500 gange i Europa og Mellemøsten. Kompagniet arbejder med dansere med og uden funktionsnedsættelse og sætter mødet og den fælles udveksling mellem meget forskellige dansere i højsædet.

Forestillingen er en del af Glad Teaters 3 dage med inkluderende scenekunst under CPH STAGE 2019 – scenekunst, hvor de udøvende kunstnere på scenen er mennesker med funktionsnedsættelse. Programmet indeholder to af Danza Mobiles forestillinger, EN VANO og HELLIOT, samt Glad Teaters seneste forestilling DIT BLIK MIT SYN. Således møder publikum scenekunstnere med funktionsnedsættelse i både stærke, kropslige og koreografiske værker og i ny dansk dramatik, og dermed et udpluk af den mangfoldighed, der findes i scenekunsten både i Danmark og i udlandet.

Gæstespil

Varighed ca. 55 min

Nonverbal

Performer Helliot Baelza

Koreografi Antonio Quiles

Kunstnerisk konsulent Esmeralda Valderrama

Lysdesign Benito Jiménez

Lyddesign Pepe Arce

Kostumer Loulitas Co.

Støttet af

Har du spørgsmål?

Kontakt os

Her samler vi ikke på data, men på glade historier