Glad Mad
Vi leverer sund og lækker frokost til virksomheder og uddannelsesinstitutioner
Et kursus i tre dele
I Danmark bliver der hvert år overført milliarder til skattely. Har du overvejet, om skattely også er noget for dig? Dette tre-delte kursus, SÅDAN SÆTTER DU DINE PENGE I SKATTELY, er en gamechanger i kampen for lige rettigheder.
Gik du glip af kursets første del i Odd Fellow Palæet? Du kan stadig nå det! Meld dig under fanerne og deltag i anden del, når vi forsamles i 3F’s smukke sal i København NV, for – helt eksklusivt – at overvære oprettelsen af et skuffeselskab.
Udbytte
Som deltager på kurset vil du få brugbar viden og konkrete værktøjer til at få maksimalt udbytte af dine personlige egenskaber.
Metode
Kurset er tilrettelagt med skarpt fokus på at sikre, at du går derfra, fuldt rustet til at implementere dine nye værktøjer og viden direkte i din hverdag. Derfor vil kursets teoretiske indhold altid blive holdt op imod erfaringer, med god plads til praktiske cases og øvelser.
Form
Kurset strækker sig over 3 dele. Hver del arbejder dybdegående og engageret med det enkelte delmål. For at fuldende kursets impact, gennemføres de 3 dele på 3 udvalgte locations.
Del 1. FIND LY
8/2/2024
Location: Odd Fellow Palæet.
I overdådige omgivelser analyserer vi dine forudsætninger for skattely.
Hvad kræver det, og hvor langt er du klar til at gå?
Vil du med indenfor?
Medbring varmt tøj
Del 2. OPRET ET SKUFFESELSKAB
21/3/2024
Location: Salen hos 3F, Peter Ipsens Allé 25, KBH NV.
Meld dig under fanerne når vi forsamles for – helt eksklusivt – at overvære oprettelsen af et skuffeselskab. En gamechanger i kampen for lige rettigheder.
Del 3. ANSÆT EN STRÅMAND
15/6/2024
Location: Slotspladsen foran Christiansborg.
Fri adgang til skattely for alle! Gå på barrikaderne sammen med midlertidigt ansatte demonstranter.