Teater

Rune fortæller: Odysseus

Tag med på rejsen!

Skibet er ladet med både trojanske heste og historiske vingesus, når vores entusiastiske Odysseus tager publikum med som statister på et kaotisk eventyrtogt i det græske mod Ithaka og den skønne Penelope.

Kravl op i båden og tag med på rejsen! I denne version af ODYSSEUS får du fortællingen om guderne, kampen i Troja og ikke mindst mødet med kyklopen – fortalt passioneret, detaljeret og med garanti for gode anekdoter af Glad Teaters egen historieekspert Rune von Würden. Intet er overladt til tilfældighederne, det skal gøres på den HELT rigtige måde!

ODYSSEUS – turné er en kortere udgave af Glad Teaters forestilling af samme navn, der havde premiere i 2017.

Pressen skrev dengang om forestillingen:
”Runes glæde og lyst til at fortælle historien kan mærkes helt op på bagerste række. Og Rune brillerer, især når han får frit løb til at udfolde sig….Han er både charmerende, sjov og nærværende.” – Out and About

Varighed ca. 30 min

Målgruppe Kan ses af alle

Medvirkende Rune von Würden og Steen Haakon Hansen

Instruktion Lars Werner Thomsen

Kostumer Marie Mary Nilson

Lyddesign Rune Abel

Vil du købe en forestilling?

Vi turnerer i hele landet og spiller både på teatre, biblioteker, til byfester og på festivaler. Med et varieret katalog af forestillinger, workshops og foredrag skræddersyr vi en underholdende og meningsfuld oplevelse til netop dit arrangement

Kontakt os

Her samler vi ikke på data, men på glade historier