Teater

Workshops

Under Glad Teaterfestival tilbyder vi også flere forskellige workshops. Nogle lægger temamæssigt op til forestillingerne, andre er deciderede teaterworkshops. Fælles for alle er, at deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Max. 30 deltagere per workshop / max. 15 ved Chekhov-workshops.

WORKSHOP – klovn
Aldersgruppe 6-8 år

På denne workshop får I kvalificeret undervisning i klovn – en helt særlig genre indenfor skuespillet. Workshoppen starter umiddelbart efter VIVALDIS, så man her får et perfekt forløb med både forestilling og undervisning i nogle af de teknikker, man netop har set i spil. Underviser: Denni Dennis.

Tidspunkter
2/5 kl. 11-12 – OPTAGET
3/5 kl. 11-12 – OPTAGET

TILMELDING

WORKSHOP – heltetræning
Aldersgruppe 10-14 år

Med udgangspunkt i de temaer og værdier, forestillingen HELTE Street Performance tager op, arbejder workshoppen med holdninger og indre helte – hvad kan du selv gøre for at gøre verden til et bedre sted? Workshoppen er tilrettelagt, så man kan afslutte forløbet med at se forestillingen HELTE Street Performance. Underviser: Jesper Michelsen.

Tidspunkter
2/5 kl. 11-12 – OPTAGET
3/5 kl. 11-12 – OPTAGET

TILMELDING

WORKSHOP – Chekhov
Teaterleder Jesper Michelsen har mange års erfaring indenfor Mikael Chekhovs skuespilteknik og har undervist både begyndere og erfarne skuespillere verden over. Chekhovs teknik tager udgangspunkt i forestillingsevne og kropsligt arbejde og giver skuespilleren konkrete værktøjer til at skabe troværdige og ekstraordinære karakterer på scenen eller foran kameraet. Skuespillere som Johnny Depp, Jack Nicholson og Anthony Hopkins er inspirerede af netop denne teknik. Undervisningen tilpasses aldersgruppe og deltagernes individuelle erfaringsniveau.

Tidspunkter
4/5 AFLYST – Skuespiller for en dag, målgruppe 9-14 år
5/5 kl. 10.30-13.30 – Chekhov skuespilteknik, målgruppe 17-25 år

TILMELDING