Glad Mad
Vi leverer sund og lækker frokost til virksomheder og uddannelsesinstitutioner
”Odysseus forfører og provokerer fantasien med charme og uskik …fortællingen om den famøse helt [er] sandsynligvis aldrig blevet formidlet med mere originalitet og temperament …en helt igennem unik oplevelse indenfor scenekunst…”
★★★★★ Kulturtid.dk
”Runes glæde og lyst til at fortælle historien kan mærkes helt op på bagerste række. Og Rune brillerer, især når han får frit løb til at udfolde sig. Blandet andet i scenen, hvor han spiller tigger.
Han er både charmerende, sjov og nærværende.”
★★★ Out and About
”…flere virkelig gode og smukke elementer, som er meget inspirerende. Stykket er et flot statement på at lige meget, hvilke monstre man kæmper med, så kan man fremføre en historie, man er passioneret for…”
★★★ Ungt Teaterblod
”At iscenesætte sagnet om en søhelt på Bådteatret er ved eftertanke netop så lækkert, som det ved første øjekast syntes specielt at forsøge at få mast hele Odysseen ned i bugen af en gammel lejder. Men det fungerer…”
★★★ Den 4. Væg
Om forestillingen
Tre skuespillere kaster sig selv og publikum ud i en live-transmission af den mytiske fortælling om Odysseus, rejsen, krigen og kampen for kærligheden. Intet er overladt til tilfældighederne, det skal gøres på den HELT rigtige måde!
Skibet er ladet med både trojanske heste og historiske vingesus, når vores entusiastiske Odysseus tager publikum med som statister på et kaotisk eventyrtogt i det græske mod Ithaka og den skønne Penelope.
ODYSSEUS er live radioteater. Scenerummet er omdannet til et såkaldt Foley-studie, hvor lydeffekterne laves live på scenen. Med bl.a. rindende vand, metalplader og smadrede frugter som akkompagnement rejser Odysseus og hans følge over havet, kæmper i bølgerne mod Poseidons vrede og slås med Trojas overrumplede soldater. Publikum bliver svøbt ind i et overdådigt lydunivers, hvor fantasien får lov til at udfolde sig, og er også selv med til at skabe de sidste detaljer.
Medvirkende Rune von Würden, Anna Ersbøll Poulsen, Steen Haakon Hansen, Rune Abel
Instruktion Lars Werner Thomsen
Kostumier Marie Mary Nilson
Scenografi Lars Werner Thomsen
Lyddesign Rune Abel
Lysdesign Mikkel Olsen
Manuskript- og konceptudvikling Lars Werner Thomsen og Nana Lind
Odysseus er genopsat som historiefortælling i denne kortere version
Læs om forestillingen